En god ide er at have en god bestyrelse, som kan fungere som dirigentens ambassadører, og som kan "mægle" i dagligdagen, og også opfange signaler og ønsker.

Det har vist sig godt at lade musikere veksle på stemmerne, så man ikke "klistrer" fast på en bestemt plads. Men det skal gøres ud fra musikalske holdninger, og lettest at udføre, når orkestret ikke er for gammelt.

Lad værkerne bestemme, hvem der skal spille de enkelte stemmer.

Overvej soli, sværhedsgrad, koriske placeringer m.m.

Nogen er måske bedre til rytmiske udfordringer, filmmusik, musicals – andre til mere lyriske udfordringer.

Man kan have folk på prøve en periode, som har den fordel, at folk der måske ikke er gode nok, selv trækker sig, og ikke skal have det at vide.

Hvis de er unge og ikke gode nok, kan man lettere sige, at det ville være godt, hvis de spillede det eller det, eller inviteres til at komme tilbage om 1 års tid.

Har man gode violinspillere, så er det godt at placere mindst 1 "førerko" i 2. violingruppen, og ikke placere alle i 1. violingruppen.

1. fløjtestemmen er ofte fyldt med soli, og 2. fløjtestemmen måske lidt mere kedelig.

Hvis musikerne er næsten lige gode, så byt stemme nu og da.

Måske opmuntre musikerne til selv at tage ansvar for at finde den bedste til det pågældende værk, solo etc.

Denne metode kan overvejes også fx i trompetstemmerne.

Et styringsredskab udover prøveperiode er, at arbejde med assistentlister.

Nogle orkestre arbejder også med fleksible prøver. Det er ikke en naturlov, at alle musikere altid skal være til stede til alle minutter til alle prøver.

Der kan arbejdes med gruppeprøver f.eks. strygere eller cornetter den første halve time og/eller den sidste halve time træblæsere eller dybe strygere.

Der kan måske laves særlige slagtøjsprøver.

Har man flere lokaler til rådighed kan orkestret deles op, og en god musiker kan hjælpe dirigenten og øve svære intonationssteder, krævende løb, vanskelige overgange m.m.

Lav lige en briefing med bestyrelsen, der ved alt om folks samkørsel, nogle der måske har særlige arbejdstider civilt eller som skal nå offentlige transportmidler. På den måde kan der arbejdes dynamisk og konstruktivt.

Der er også orkestre, der arbejder med vanskelige værker (fx symfonier) til en del af orkestret og lettere værker (fx sonatiner) til den del af orkestrets musikere, som ikke er så trænede og dygtige.

Eller for hele orkestret.

Koriske placeringer af musikere i f.eks. Gabrieli-, show- og musicalværker gør, at der måske er nogle musikere, der gerne vil sidde over (fordi de ikke har tid til at øve disse værker), eller man kan bede nogle om at sidde over i værk A og nogle andre i værk B.

Det kan også overvejes at dublere stemmer, hvis man kan finde egnet placering ud fra sværhedsgrad, evne til intonation, klang osv.

Glem ikke at det også skal være sjovt at spille, men det er selvfølgelig en udfordring, hvis der er en majoritet, der ønsker "hyggeorkester", og få strammere og en dirigent, der vil noget mere.

Der er ingen endelig løsning på dette. Betragt orkestret som en levende organisme, hvor der modeleres her og der.

Se også direktionsarbejdet over tid ved nye orkestre – etablereringssfase – konsolideringsfasen – udviklingsfase (med inspiration fra erhvervslivet).

Og erhvervslederens opgaver kan let overføres til dirigenten

  • at lede
  • at inspirere
  • at balancere
  • at give plads til solo
  • at sætte grænser
  • at skabe teamspirit

Arbejd gerne med mobilitet i orkestret.

Et af verdens bedste Brass Bands omkring årtusindskiftet Black Dyke Mills Band ønskede at anvende solocornetspillere på alle cornetpulte, der skulle kunne bytte fra værk til værk! Det var et ønske fra dirigenten og trompetisten James Watson, at de skulle kunne spille på alle pladser.

Optagelsesprøver kræver, at man kender nogen, eller man selv er godt hjemme i et instrument og dets værker, og det er en metode, der skal anvendes med varsomhed.

Et godt råd er, at være godt forberedt – det er utroligt hvad gode dirigenter kan trække ud af musikere, når man som Celibidache nævnte, sørger for at kende hver enkelt musikers personlighed!

God fornøjelse med direktionsarbejdet.

 blivmedlem3

DO mener

DO mener
- at alle typer orkestre behøver
  de bedst mulige dirigenter
- at dirigenter skal værdsættes
  maksimalt både økonomisk og
  politisk som vigtige instruk-
  tører, udviklere, coaches i
  musiklivet
- at musikskolen, amatør-
  musiklivet, folkeskolen og
  dirigenterne - som et
  musikalsk firkløver - skal
  udmønte det musikalske
  økosystem som et fælles
  ansvar
- at hver skole, gymnasium
  og universitet bør have et
  skoleorkester/-kor, der inte-
  grerer hele skolens virke



valdhorn




DO slogan

Danske Orkesterdirigenter
- gode dirigenter for fremtidens
  orkestre

DO kort

Danske Orkesterdirigenter
- er en landsforening for
  orkesterdirigenter

- afholder mange typer
  dirigentkurser
- udbyder uddannelse, efter-
  uddannelse, videreuddannelse

- arbejder for en højnelse
  af den kunstneriske
kvalitet i
  amatørmusikken

- informerer om kunstneriske
  og faglige temaer

DO er

Danske Orkesterdirigenter 
     
Dirigent Institutttet    
Netværk          Kurser
    Uddannelse    Hjemmeside
Efteruddannelse 
             Videreuddannelse
     Viden     Dirigentbank
 Nyheder         Samarbejde
                   Videncenter for direktion       
Medlemservice      Blog
     Koncertkalender
          Nordisk Videndeling
     
spilleGLÆDE            

udvikling for fremtiden   

Besøg DO på Facebook


QR DO
pauke



Bestyrelses login