Det er vigtigt at holde sig for øje, at næste prøve ses i forhold til antallet af prøver og timer til næste koncert.

Nogen gange må du indarbejde tid til værker, der skal anvendes umiddelbart efter næste koncert enten fordi der er kort tid til efterfølgende koncert, eller fordi det er et vanskeligt stykke, der skal have tid til at "sætte sig".

Der skal også i perioder være tid til anden form for spil end lige at træne værker f.eks. intonationsøvelser, rytmeøvelser el.l.

Vær opmærksom på, at din kontaktperson eller formand måske har vigtige større beskeder, der kan forrykke tidsplanen.

Du forbereder herefter overordnet hvilke værker eller satser, der skal arbejdes med næste gang.

Overvej steder og overgange, der nok vil kræve tid på prøven.

Lav en dosmerseddel med værker, satser, taktnumre o.l., så du kan hente inspiration i prøvens forløb.

Nogle orkestre er langsomme til at finde noder frem – her kan det overvejes at fortælle ved prøvens start, hvad der skal spilles. (Er der et godt nodesystem i orkestret med mapper, numre el.l.?).

Men ellers skulle det være nok at sige, hvad næste værk er – den korte tid til at finde noder kan være en god lille mental pause.

Under:

Ved ankomst – hils på musikerne og skab ved smil og holdning en god atmosfære.

Tal evt. lidt med din kontaktperson.

Kan orkestret selv stemme er det fint, og gode orkestre er velstemte og spilleklare til tiden.

Andre orkestre skal trænes i opvarmning evt. med indlagte forberedte pointer til aftenens eller sæsonens værker. Og stemning skal udføres. Nogen gange kan det være en fordel at vente med stemning til efter at have spillet en sats el.l.

Sørg for at se afslappet og veloplagt ud.

Herefter starter du første værk, sats el.l. Spil det igennem uden stop og instruktioner. Lad musikerne høre helheden.

Ser folk "ærgerlige ud" så retter de selv 50 % af alle fejl.

Vær opmærksom på, at folk er kommet for at spille, så alt hvad der kan vises, skal ikke snakkes ud!

Det du hører der skal korrigeres, nævnes kort og klart. Spar på lange foredrag. Og spil så igen.

Vær klar i din besked om, hvor der skal spilles fra. Husk at musikerne ikke sidder med et partitur og ikke altid tydeligt i lange pauser kan se, hvor en dobbeltstreg eller et bogstav står. Noder har svingende kvalitet.

Giv hierakisk besked, så musikerne kan følge med straks: Bogstav D – fortegnsskifte

Siger man det omvendt kan folk først begynde at lede, når de har fået begge beskeder.

En længere besked: Strygere – bogstav H – første fermat.

Skal du selv tælle takter for at finde 'takt 18' så tæl højt, så begynder nogen musikere selv at tælle, og finder stedet hurtigt end hvis du bare meddeler 'takt 18'.

Mange amatørorkestre har vanskeligt ved at forstå beskeden 'forfra'. Man er ikke trænet i at have værkets fulde overblik, man har ikke dirigentens forberedelse, og har måske en node med kun lidt at lave (slagtøj, trompet m.fl.). Betyder det forfra på værket, satsen, den passage vi lige øver?

Har du lige øvet strygerne og siger 'igen – alle', så skal resten af orkestret lige kobles på.

Når trætheden melder sig – mange har været oppe siden kl. 6 om morgenen og været på arbejde hele dagen – og "forfra-diskussionen" el.a. bliver for meget, så er det vigtigt med en humoristisk bemærkning a la 'forskellen på forfra og helt forfra er, at helt forfra er med fortegn'!

Kør prøven igennem – lyt til hvad der sker – korrigér.

God planlægning giver bedre improvisation og ´situationsbestemt ledelse´ end ikke at vide hvilken plan man afviger fra.

Fortæl hvorfor der skal korrigeres – musikerne vil også gerne skabe god musik – i stedet for bare at tage en passage igen.

Og husk at tal højt og roligt, da beskeden skal nå folk, hvor akustiske og andre forhold kan genere.

Bed folk være stille når der er slået af.

Prøv at dirigere uden partitur - blot dans med musikerne.

Se op fra partituret ved start og ved indsatser og sørg desuden for at have kontakt til en gruppe af musikerne på vigtige steder. Hold uafbrudt kontakt til gruppen hele vejen igennem frasen uden at kigge i noderne!"

Drop også dirigentstokken en gang imellen, så du arbejder flerspektret. Kan være velegnet ved meget sangbare stykker.

Tænk altid over om det vi spiller og øver virkeligt forbedrer noget!

Træn dit orkester til at kunne starte med færrest mulig slag inden start, og tæl ikke for med stemmen.

Arbejd med din mimik og gestik – til koncerten har du ikke andet.

Husk at ånde med musikerne – giv tid til blæserne – og lær strygere at ånde også!

Lad musikken spille – vi er dens og musikernes tjener.

Ovennævnte med inspiration fra Frank Renton og Frans Rasmussen

 blivmedlem3

DO mener

DO mener
- at alle typer orkestre behøver
  de bedst mulige dirigenter
- at dirigenter skal værdsættes
  maksimalt både økonomisk og
  politisk som vigtige instruk-
  tører, udviklere, coaches i
  musiklivet
- at musikskolen, amatør-
  musiklivet, folkeskolen og
  dirigenterne - som et
  musikalsk firkløver - skal
  udmønte det musikalske
  økosystem som et fælles
  ansvar
- at hver skole, gymnasium
  og universitet bør have et
  skoleorkester/-kor, der inte-
  grerer hele skolens virke



valdhorn




DO slogan

Danske Orkesterdirigenter
- gode dirigenter for fremtidens
  orkestre

DO kort

Danske Orkesterdirigenter
- er en landsforening for
  orkesterdirigenter

- afholder mange typer
  dirigentkurser
- udbyder uddannelse, efter-
  uddannelse, videreuddannelse

- arbejder for en højnelse
  af den kunstneriske
kvalitet i
  amatørmusikken

- informerer om kunstneriske
  og faglige temaer

DO er

Danske Orkesterdirigenter 
     
Dirigent Institutttet    
Netværk          Kurser
    Uddannelse    Hjemmeside
Efteruddannelse 
             Videreuddannelse
     Viden     Dirigentbank
 Nyheder         Samarbejde
                   Videncenter for direktion       
Medlemservice      Blog
     Koncertkalender
          Nordisk Videndeling
     
spilleGLÆDE            

udvikling for fremtiden   

Besøg DO på Facebook


QR DO
pauke



Bestyrelses login