Hvad er lyd?

Når bevægelser sætter molekyler i svingninger, opfatter vi det som lyd. Taler vi om lyd, mener vi som oftest lyd frembragt af luftmolekyler, der er sat i svingninger, men lyd kan også frembringes af svingninger i vand, metal, knogle og hud. Svingningerne får molekylerne til henholdsvis at fortættes og fortyndes, og det er dette, man kalder lydbølger.

Svingningerne beskrives dels med:

- hvor kraftige de er, hvilket udtrykkes i decibel (dB)

- hvor hurtige de er, hvilket udtrykkes i frekvens (Hz)

Hvis svingningerne er kraftige, synes vi lyden er kraftig.
Er svingningerne hurtige, opfattes det som en lys tone, er de langsomme som en dyb tone.

Styrken (lydtrykket) er et mål for størrelsen af luftpartiklernes udsving.
Frekvensen (tonehøjden) er antallet af svingninger pr. sekund.
En svingning kan illustreres ved et pendul, der svinger fra en yderstilling til modsatte yderstilling (dobbeltsvingning), og hjem igen på en given tid. Det kaldes pendulets frekvens.
Svingningens styrke (kaldes også amplitude) er svingningens størrelse dvs. længden fra hvilestilling til yderstilling.
Er svingningerne uregelmæssige opfattes lyden som støj. Er svingningerne regelmæssige opfattes de som toner.

Den dybeste lyd, den menneskelige hørelse kan opfatte, har 16 svingninger pr. sekund (20 Hz). Den lyseste tone har 20.000 pr sekund (20.000 Hz). Intervallet derimellem er det hørbare område.
Almindelig tale ligger i frekvensområdet mellem 100 og 8000 Hz.
Den dybeste tone på et klaver har en frekvens på ca. 30 Hz og den højeste ca. 4000 Hz.

Aktiveres trommehinden af en energi, der giver den store udsving, opfatter vi lyden som kraftig. Små udsving - svag lyd.

Måske du kommer til at tænke på andre betegnelser, der har med lyd(styrke) at gøre: watt, fon og decibel. Som dirigent behøver du ikke kende forskellen på disse og deres matematik. Du kan studere dem ved kilder andetsteds. Blot lær de mange illustrative italienske betegnelser for styrke omtalt i et særskildt kapittel.

Hvad er hørelse?

Hørelse er, når svingninger i luften påvirker øret, og det efterfølgende af hjernen opfattes som lyd.

Hvad er ørets funktion?

Øret har 2 hovedfunktioner
- høresans
- balancesans (der samarbejder med synssans og sanseorganer i muskler og sener)

Hvordan er øret opbygget?

Vi tager på rejse ind.

Øret ligger i tindingebenet, godt beskyttet af det omgivende kranium.
Øret er opdelt i et ydre øre, øregangen, mellemøret og et indre øre.

Ydre øre:

Først har vi ørets elastiske bruskdel (Auricula, auris externa), som nogen gange kaldes øremuslingen. Det fungerer som en tragt eller et hulspejl til at fange lyden, eller som et amfiteater i miniatureformat.

Øregangen:

Fra det ydre ledes lyden gennem øregangen, som er et 2,5-2,7 cm langt hudbeklædt rør, der yderst er lavet af brusk og inderst af knoglevæv. Huden i øregangen indeholder hårsække samt kirtler, der blandt andet danner ørevoks, der beskytter øret mod infektion. Øregangen virker som resonator og forstærker lyden 2-3 gange. Øregangen har en egenfrekvens på 3000-3500 Hz.

Trommehinden (membrana tympani), med en diameter på ca. 1 cm og en tykkelse på 1/10 mm, er en membran, der adskiller øregangen fra mellemøret. Når lyden rammer trommehinden, bliver denne sat i svingninger, og lydbølger med forskellige frekvenser får trommehinden til at vibrere med forskellige hastigheder. Lyden forplanter sig til mellemøret, og formidler trykforskelle til høreknoglerne i den luftfyldte trommehule.
Den kan reagere på en amplitude på 10 minus9 cm = 1/10 af et brintatoms diameter.
Normal tale giver en bevægelse på 1/1.000.000 mm - altså blot én milliontedel mm.

Lyd opfattes primært gennem luftbårne lydbølger. Når man hører sin egen stemme derimod, ledes lyden ikke via luften, men via knoglerne, og det er derfor, at man synes at ens stemme lyder anderledes, end hvis man hører den på en lydoptagelse.

Mellemøret:

Mellemøret (cavum tympani, auris media) er et luftfyldt hulrum mellem trommehinden og øresneglen. Mellemøret har forbindelse til andre hulrum i knoglen bag øret. Mellemøret indeholder tre små knogler. Disse knogler, høreknogler, udligner/regulerer svingninger, og virker som vægtstænger. De kaldes nogen gange en knoglekæde. De hedder

- hammeren (malleus)

- ambolten (incus)

- stigbøjlen (stapes)

Knoglerne sidder sammen og danner en bevægelig kæde, der forbinder trommehinden med øresneglen. De sørger for, at lyden bliver forstærket og overført til det ovale vindue ved øresneglen. De fungerer som et stempel, der trykker på væsken i det indre øre. I mellemøret sidder også 2 muskler. Den ene styres af den 5. hjernenerve (nervus trigenimus) som er ansigtets følenerve. Den anden muskel (stapedius) styres af 7. hjernenerve (nervus facialis) som er ansigtets motoriske nerve.

Det eustakiske rør (tuba auditiva, tidl. tuba Eustachii) forbinder mellemøret med næsesvælget og sørger for at udligne tryk, udlufte og dræne væske fra mellemøret. Det eustakiske rør lukkes let til ved forkølelse. Det er derfor, at man man opleve, at have en midlertidig hørenedsættelse, når man er forkølet.

Indre øre:

Det indre øre (auris interna, labyrintitis, eller blot Labyrinten) er et hult, væskefyldt knogleorgan, der består af øresneglen (cochlea) og ligevægtsorganet i buegangene (canalis semicircularis). Øresneglen ligner et sneglehus.

Øresneglen indeholder de sansetråde, som opfatter lydimpulserne. Lydbølgerne bliver her omsat til elektriske nerveimpulser. Sansetrådene sidder på en membran, der som et bånd løber op gennem sneglen fra bund til top, og membranen er omgivet af væske. Lyden når fra mellemøret til øresneglen gennem stigbøjlen, der som et slags stempel vibrerer mod en lille membran i øresneglen. Denne vibration forplantes til væsken i øresneglen, og når væsken bevæger sig påvirkes sansetrådene. Sanseindtrykket bliver sendt via hørenerven til hjernen.

Trykbølger får det spiralformede sneglehus, selve høresansen, til at bule ud, og hårcellerne i sneglen pirres. Hårceller er hørelsens sanseceller, og de består af de ydre og de indre hårceller.

I sneglen findes ca. 30.000 hårceller (sanseceller), der bliver aktiveret af væskens bølgebevægelser. Hårcellerne sidder i grupper, som hver tager sig af specifikke frekvenser. Ved indgangen til sneglen sidder de hårceller, der tager sig af diskant-området, mens cellerne inderst i sneglen er følsomme for basområdet.
Hårcellernes bevægelser kan beskrives som siv i vandet - en let brise (et svagt lydtryk) giver bløde svaj i sivene, mens en storm (et kraftigt lydtryk) rusker og flår i sivene.
Bevægelserne i hårcellerne omdannes til sidst til elektriske impulser, der via hørenerven sendes til hjernen.

Ca. 30.000 hårceller (sanseceller) formidler lyd via nervetråde af 1500 forskellige tonehøjder og via 325 styrketrin. Det giver 300-400.000 værdier fra membranen via hørenerve til hjernen.

Hårcellernes registreringer går via hørenerven (den 8. hjernenerve) til hjernestammen som elektriske impulser. På sin vej gennem hjernestammen har hørenerven en række relæstationer kaldet neuroner. Her krydser nervefibre over til modsatte side af hjernestammen. Alt dette spiller en rolle i vores opfattelse af indkommende lyd, inden den sendes videre via mellemhjernen til hjernens hørecortex, der ligger på oversiden af tindingelappen (cortikale centre). Her er endestationen for lydens rejse, og det kaldes det primære hørecenter.

I det indre øre findes scala vestibuli, scala tympani, scala media, væske (perilymfen med et relativt højt indhold af natrium-ioner, og endolymfen med et relativt højt indhold af kalium-ioner), vestibular membranen (Reissnerske membran), basilarmembranen, det cortiske organ, helicotrema, den benede labyrint, den hindede labyrint, accelerationssansen m.fl. og for studier heraf henvises til faglitteratur.

Med andre ord - øret indeholder mange forskellige fine redskaber og mekanismer, som vi skal passe meget på. Er bare én af disse funktioner nedsat eller gået i stykker, kan det påvirke vores evne til at høre.

Dirigentens ansvar

Der er nu om dage mere opmærksomhed på de skadevirkninger høje lydtryk kan medføre. Derfor er lydskærme mellem musikere i symfoniorkestre og musikørepropper i den såkaldt rytmiske musik blevet indført mere og mere. Og musikørepropperne vinder indpas blandt klassiske musikere også.

Dirigenten har ingen ret til i sin iver efter at ville opfylde komponistens intentioner, at skade musikernes - eller for den sags skyld publikums - hørelse. I orkestre med en orkesterchef har han ansvaret for beskyttelsen af musikerne. Hvis der kommer meget kraftige passager i musikken, så fortæl musikerne det, så dem der ikke spiller, kan notere det i noderne! Så kan de nå at vende det "døve" øre til, sætte en finger i øret el.l.

På den tid hvor meget musik er komponeret, spillede man heller ikke med samme lydstyrke. Der var færre musikere i orkestrene, færre sangere, og tænker vi på gamle originalinstrumenter, så er deres klang mere blød, transparent og overtonerig. Overvej om 5 eller 10 % mindre lydstyrke "ødelægger" musikken.

Mange orkestre kan ikke spille i svage nuancer. Hvis ikke komponistens noterede pianissimo eller piano pianissimo kan appellere, så kan ørernes velfærd måske være en inddirekte anledning til at lære at spille stille - og smukt.

Hvad kan vi høre?

De fleste kan høre svingningshastigheder på 16-20.000 Hz pr. sek.
Med alderen sker der en begrænsning til ofte 20-16.000 Hz pr. sek

Hørelsen er dog mest følsom for lydbølger omkring 1000-4000 Hz. En almindelig samtale ligger omkring 200-5000 Hz.

Det svarer i bedste fald til ca. 9 1/2 oktav. Et flygel rækker over ca. 7 1/2 oktav

Hvilke høreproblemer findes?

- Høretab (mildt, moderat, stort) og i 5 dimensioner (følsomhed, dynamikområde, frekvensopløsning, tidsopløsning, hørelse med to ører). Høretab kan enten være midlertidig eller kronisk (vedvarende).

- Reduktion i dele af høreområdet (nogle frekvensområder)

- Tinnitus - oplevelse af mange forskellige typer lyde

- Hyperacusis - lydoverfølsomhed (lyde der gør ondt)

- Diplacusis - dobbelthørelse (man opfatter én tonehøjde med det ene øre og en anden med det andet øre, eller forskellige toner ved forskellige lydstyrker)

- Ménière sygdom - sygdom i det indre øre, svimmelanfald, tryk eller smerte m.m.

- Acusticusneurinom - godartet knude i 8. hjernenerve

- Otosclerose - forkalkning ved stigbøjle og det ovale vindue

- Distortion - oplevelse af at visse lyde forvrænges

- Recruitment - indsnævring af hørelsens tolerenceområde

- Phonofobi - angst for lyde

og flere andre. Man kan have en eller flere problemer samtidigt.

Mere om tinnitus

Tinnitus er ikke i sig selv en sygdom, men et symptom på andre forhold. Tinnitus er heller ikke årsag til hørenedsættelse eller døvhed, men lyden(e) fra tinnitus kan forstyrre lydopfattelsen. Det kan yderligere hæmme koncentrationsevnen.

Hvor udbredt er høreproblemer?

Høreproblemer kan ramme folk i alle aldre, og godt 800.000 danskere har høreproblemer af en eller anden art. Heraf er ca. 300.000 høreapparatbrugere. Nedsat hørelse bliver ofte forbundet med den tredje alder – og det aldersbetingede høretab er stadig det mest udbredte – men samtidig er det værd at huske, at godt 60 % af mennesker med høretab er under 65 år, dvs. i den erhvervsdygtige alder.

Hvordan opstår skader?

Belastning på hørelsen er bestemt af især to faktorer:

Lydstyrke
Kvalitet (kontinuerligt/puls)
Varighed (dag/år)

Så kortvarig kraftig lydstyrke kan begge være belastende. Hvis vi siger at maksimalt tilladte støjniveau er 85 dB (målt som gennemsnit over 8 timer på en dag), så skal du kun opleve 88 dB i 4 timer, 91 dB i 2 timer, 100 dB i 15 minutter, og 112 dB i 1 minut pr. døgn. For hver stigning på 3 dB halveres tiden man kan opholde sig i støjen. Lydens styrke måles i decibel (dB). dB-skalaen er det der kaldes logaritmisk, og det betyder, at den vokser kraftigere, jo højere den når.

Medicin, piskesmæld, problemer med halshvirvelsøjlen, slag på hovedet, virusinfektion, stress m.m. kan være årsag i nogle tinnitustilfælde.
Også skævt bid og kæbeproblemer kan skabe tinnitus.
Øresygdomme kan medføre diverse høreproblemer.

En teori går på at tinnitus er hjernens forsøg på at huske de signaler, der kom fra hårceller, før disse blev ødelagt. Altså at høre lyde hjernen skaber, selv om kilden til lyden ikke mere eksisterer.

Hvordan opleves problemer med hørelsen?

Hørenedsættelse i det højfrekvente område betyder at man f.eks. ikke kan høre græshopper og mange overtoner. Anden hørenedsættelse kan gøre samtale vanskeligt.

Tinnitus er latin og betyder skingren eller klingren, og defineres som en subjektivt oplevet lyd uden udefra akustisk hørbar lyd. Tinnitus kan opleves som en konstant lyd, havets brusen, susen i træer , ringen, et køleskab, kirkeklokker, som lysstofrør, som fiskekutter, knitren, TV-sne, knitren, fuglekvidder, noget der koger, vandfald, maskinlarm, fløjtekedel, knagen af aksler etc. eller som blandinger. Det er vigtigt at huske, at alle har en baggrundsstøj i høresystemet, nøjagtig som en båndoptager der suser, når båndet er tomt. Og at tinnitus også kan forsvinde igen.

Hyperacusis defineres som nedsat tolerance for almindelige, dagligdags lyde. Det betyder, at høre radio, biler osv. er ubehageligt.

Distortion er betegnelsen der anvendes når visse lyde opleves forvrænget.

Ménières sygdom opleves som svimmelhed, hørenedsættelse, tinnitus og trykfornemmelse i mellemøret.

Mange oplever efter en koncert propper, susen el.l. i ørerne, og meget populært kan man sige, at de ydre hårceller i ørerne har fået tæsk! Vær opmærksom på, at alkohol sløver opmærksomheden overfor lydstyrke!

Følgesygdomme

Flere med tinnitus oplever også depression fordi de føler sig magtesløse. Her er kontakt til egen læge vigtig for behandling af depressionen. Mange oplever træthed, ængstelse, uro, bekymringer, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser og mindre energi. Mange advarer mod at man går i offerrollen. Bliv hellere ven med din tinnitus.

Hvordan behandles disse problemer?

Nogle kan antageligt ikke behandles. Tinnitus afbødes nogen gange ved lydterapi, som kan bestå af lydstimulerings-behandling. Også psykologi. Jeg har hørt nogle føle, at en tilførsel af dyb indre stilhed via Transcendental Meditation, har givet forbedring, fordi tinnitus-lydene ligger "længere væk" fra den øgede indre stille kerne i personen, og derfor er lettere at udholde og forholde sig til.

Høretekniske hjælpemidler kan f.eks. være teleslynge, forstærket ringesignal til dør, telefon, forstærkertelefon og vibaratorvækkeur. Der findes mange slags høreapparater, hvor man skelner mellem bag-øret-apparater, i-øret-apparater, kanal-apparater og CIC-apparater. Høreapparater forsøger at løse hørelsens 5 dimensioner, og det er noget af en teknologisk udfordring. Nogle mikrofoner fremhæver lyde, der kommer fra en bestemt retning.

Vigtigt er det at få tilfredsstillende søvn.

Kæbeproblemer og skævt bid kan ofte rettes.

Forskellige alternative behandlingsmetoder kan overvejes f.eks. kranio-sakral-terapi (KST), som er meget blid massage (tryk) på hoved og nakke.

Hvor behandles disse problemer?

Start med at kontakte din læge eller ørelæge.
Høreklinikker.
Center for Musikersundhed, Odense.
Regioner/kommuner har kommunikationscentre, der har audiologopæder.
Hospitaler har audiologiske afdelinger, der kan undersøge og behandle.
Transcendental Meditation (TM), har flere instruktører, der også er læger.
Høreforeningen.
Tandlæge.
Psykolog.
Alternative behandlere.

Mange af disse høreproblemer kan alle læger ikke være opdateret på, da der konstant sker nyt inden for området. Så her kan du blive nødt til at henvise til artikler og behandlingssteder, for at lede lægen på sporet.

Den nyeste opfattelse er, at behandling skal rettes mod hele patienten, ikke kun mod tinnitus.

Hvad er Center for Musikersundhed ?

Center for Musikersundhed er et etableret samarbejde mellem Det Fynske Musikkonservatorium og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Formålet er ved forskning, undervisning og formidling at forebygge helbredsproblemer hos udøvende musikere. Man beskæftiger sig ikke kun med hørerelaterede spørgsmål, men også med muskel- og ledproblemer i nakke, ryg og skulder.

Hvordan forebygges problemer?

Forebyggelse er bedst!

Hold lydniveauet nede i øvelokale og koncertlokale.
Hvis et orkestermedlem har ubehag, så reagér derpå.
Da hovedparten af lydbelastning kommer fra eget instrument, så sørg for at veksle mellem kraftige og mere svage værker. Det kan også indtænkes i koncertprogrammer, da publikum sjældent føler det behageligt, at bliver "overfaldet" tre værker i træk.
Udover opførelsespraksis m.m. så anvend også dette lydtryksemne som inspiration til orkesteropstillingen.
Kan der spilles med svagere nuancer?
Kan der gøres noget ved akustikken?
For nogen musikere kan musikørepropper være løsningen, og nu om dage findes de i mange versioner. Disse skal sikre at den lyd der trænger ind i det indre øre ikke er så høj, at den volder skade, men samtidig sikrer at musikken lyder godt.
Publikum kan advares om ekstraordinære lydtryk - ren public service
Hvil ørerne så de kan restituere sig.
Sørg for rigelig afstand til lydkilder.
Find dig ikke i mange lydfolks alt for kraftige lydniveauer.
Et liv der er meget belastet iøvrigt, stress, pres, stærke oplevelser, depression, gør det lettere for tinnitus at slå igennem, så at få eller vedligeholde en god mental form kan anbefales.

Jeg har prøvet at være til klassisk koncert med skuespilleroplæsning undervejs, der var så høj, at selv på bageste række i koncertsal var det ubehageligt. Tænk også på højtalerplaceringer og balance mellem orkester og solister. Er det iøvrigt ikke absurd at de dyreste billetter, ofte er de farligste! I biografer er lydstyrken ofte vold på gæsterne.

Arbejdsmiljøloven beskytter ansatte mod skadelig høj lyd. Loven er ens for alle fag uanset om man er musiker eller arbejder i industrien. Hvis lydbelastningen overskrider 85 dB over en arbejdsdag på 8 timer, skal der påbydes høreværn. Megen klassisk musik er målt til højere værdier.

Kan industristøj og orkestermusik være lige belastende? Det diskuteres i forskerkredse. Men at ørerne belastes, er der ikke tvivl om. Hvis en violinist måles er belastningen størst på venstre øre, hvor instrumentet er nærmest.

Er det hele ikke bare noget pjat? Jeg talte en gang med en dirigentprofessor, der sagde, at han aldrig havde hørt, at symfoniorkesterarbejde skulle være et problem for hørelsen. Imidlertid siger statistikken og forskningen noget andet. Blandt musikere er antallet af tinnitus- og hyperacusis-tilfælde over dobbelt så højt som befolkningen iøvrigt.

Langt de fleste vænner sig til tinnitus. Dem der slås med for eksempel tinnitus siger:
Bevar roen - der er håb forude.

Østens syn på lyd og kvantefysik

Det vil gøre godt at stoppe lidt op, og nyde østens syn på lyd. Fra det gamle Indien, har vi har ragaernes mikrotonale univers, der gradvist ændrer sig i løbet af døgnet, lige som vi oplever ændringer i temperaturen, blomsterne der åbner og lukker sig, duggen der kommer frem. I den gamle Gandharva Veda musik fra de vediske tider er opfattelsen af lyd, at lyd findes ikke-anslået og anslået. Det ikke-anslåede univers er det kvantefysiske univers bagom molekyler og atomer, der kun kan høres af mestre og rishier, hvis høreområde er udvidet langt udover normalområdet. Her hørte de ragaerne, før de blev hørbare i den relative verden. De erfarede den absolutte verden, som forudsætningen for den relative foranderlige verdens udtrykte toner og lyde. Det vi almindelige hører, er det anslåede univers af forbigående toner.

Den kvantefysiske verden er stilhed. Og dette område kan kontaktes inde i os selv. Så vores hørelses normalområde er begrænset, og det udvidede mesterområde er ikke overnaturligt, men blot helt naturligt. Hvis man har en hørelidelse, kan det være perspektiverende at vide, at udover de almindelige hørlige, næsten stoflige lyde, findes der finere og hurtigere frekvenser, der giver adgang til mentale og spirituelle niveauer i bevidstheden, og den hurtigste hastighed, uendelig hastighed, findes i det vediske eller kvantemekaniske område, hvorfra alle langsommere og hørbare lyde kan uddrages. Her kontaktes alt i sin "frøform". Dette område findes dér, hvor man er allermest stille. Ved tankens kilde. TM kan bringe bevidstheden dertil.

Så har man en hørelidelse er det godt at vide, at det kun behøver at være en mindre del af hele høreområdets opmærksomhedsområde, så det ikke fylder "for meget".

I begyndelsen var Ordet

I forbindelse med lyd har jeg altid været fascineret af teksten i Johannesevangeliet:

´I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er. I det var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket og mørket fik ikke bugt med det´.

Den vediske opfattelse skelner mellem ordets lyd og form. Ordet kan have en mening, men det er også en lyd. Meget tyder på at det Ord, der var i begyndelsen, var universets urlyd, hvorfra alle lyde med forskellige hastigheder er skabt.

Verden er bølgesvingninger

Og går vi i retning af endnu højere hastigheder end de hørbare, finder vi ultralyd, radiobølger, radar, lysbølger (infrarødt, synligt lys, ultraviolet) røntgenstråler, gammastråler og kosmiske stråler.

Akustik

Vi er i virkeligheden selv et svingende system - et musikværk - bestående af et hav af forskellige egensvingninger svarende til knogler, hud, væsker osv. Og med den viden i bagagen bør vores tilgang til at værdsætte komponistens musik udstrækkes til at indtænke, hvem er vi, hvem er publikum, hvordan er rummet vi spiller i, akustik osv.

En tone videresendes gennem luften med en hastighed på ca. 340 meter i sekundet. Spiller vi i et rum med en efterklangstid på 0,5 sekund svarer det til en dagligstue. På 10 sekunder svarer det til en stor kirke. Mange koncertsale har haft god akustik indtænkt i planlægningen. Men mange orkesterprøvesale er oprindeligt tænkt til teater, film, sport, undervisning, og det kan være aldeles ubehageligt for især orkestre med mange musikere, eller "blot" mange (messing)blæsere og slagtøjsmusikere, at spille dér. Akustik kan også være forskellig forskellige steder i rummet.

Dårlig akustik skyldes altid hårde overflader i rummet, der reflekterer lyden så meget, at den breder sig i rummet og er lang tid om at dø ud.

Er det muligt at justere akustikken i øvesalen med flytbare vægge (som bruges i kontorlandskaber) og gardiner (både for vinduer og vægge), er meget vundet. Selv billeder på væggene og møbler med stofbeklædning kan hjælpe lidt. Står der 50 ubenyttede stofbeklædte stole stablet i rummet, så spred dem ud! Der findes noget der hedder lyddæmpende kunst! Måske kan der rulles et gulvtæppe ud i en del af rummet. Opslagstavler tager lidt lyd. I virkeligheden er musiklokalet måske ikke det bedste akustiske rum til musik! Men derimod biblioteksrummet!

Eller hvad med lydakustikplader (absorbenter) på loftet monteret vandret eller hængende lodret (bafler). Akustikplader kan indgå i en æstetisk løsning, hvor kabler og rør kan skjules helt eller delvist. Akustikdæmpning og støjregulering har mange spillere på markedet, så det er kun vilje, der skal til, for at finde løsninger.

En mindre løsning, hurtigere og billigere løsning er de skærme man kan sætte mellem musikerne. Husk arkivplads til skærmene!

HØJERE!
Kan dine musikere høre, hvad du siger, når du giver instruktioner? Du har sikkert oplevet, at det kan de ikke, selv om du taler højt.

Akustik drejer sig om 4 dimensioner:

Lydtryk: Hvor høj er lyden?

Efterklangstid: Hvor meget ekko er der i rummet?

Taleforståelighed: Hvor nemt er det at forstå det der bliver sagt?

Lydisolering: Hvor meget af lyden bliver forhindret i at trænge ind i tilstødende rum?

Stil spørgsmål og søg viden. Måske bør der i alle bestyrelser eller i alle orkestre være en lyd-tillidsmand, der indsamler erfaringer og ønsker fra musikerne?

Spiller I et sted, hvor der skal nybygges eller ombygges? Akustiske problemer bør allerede overvejes i planlægningsfasen ved nybyggeri og ombygninger. Det er billigere, og ofte giver det bedste resultat.

Lyt efter om rummet kan bære de høje lydtryk - både til prøver og koncerter. Forestil dig hvordan publikum har det.

Man skal høre meget, før ørerne falder af. Og det er vist endnu aldrig sket.

 blivmedlem3

DO mener

DO mener
- at alle typer orkestre behøver
  de bedst mulige dirigenter
- at dirigenter skal værdsættes
  maksimalt både økonomisk og
  politisk som vigtige instruk-
  tører, udviklere, coaches i
  musiklivet
- at musikskolen, amatør-
  musiklivet, folkeskolen og
  dirigenterne - som et
  musikalsk firkløver - skal
  udmønte det musikalske
  økosystem som et fælles
  ansvar
- at hver skole, gymnasium
  og universitet bør have et
  skoleorkester/-kor, der inte-
  grerer hele skolens virke



valdhorn




DO slogan

Danske Orkesterdirigenter
- gode dirigenter for fremtidens
  orkestre

DO kort

Danske Orkesterdirigenter
- er en landsforening for
  orkesterdirigenter

- afholder mange typer
  dirigentkurser
- udbyder uddannelse, efter-
  uddannelse, videreuddannelse

- arbejder for en højnelse
  af den kunstneriske
kvalitet i
  amatørmusikken

- informerer om kunstneriske
  og faglige temaer

DO er

Danske Orkesterdirigenter 
     
Dirigent Institutttet    
Netværk          Kurser
    Uddannelse    Hjemmeside
Efteruddannelse 
             Videreuddannelse
     Viden     Dirigentbank
 Nyheder         Samarbejde
                   Videncenter for direktion       
Medlemservice      Blog
     Koncertkalender
          Nordisk Videndeling
     
spilleGLÆDE            

udvikling for fremtiden   

Besøg DO på Facebook


QR DO
pauke



Bestyrelses login