- I disse tider beklager kor og især orkestre sig over den manglende tilgang af yngre medlemmer.

Steen Finsen, fmd. Danske Orkesterdirigenter interview'er Ulf Nordlund, lærer og musikpædagog

Steen (S): Du har haft succes med at starte mange orkestre og du er vel den enkeltperson herhjemme, der har fået flest børn til at spille på et orkesterinstrument. Hvor startede du selv med at spille?

Ulf (U): I mit barndomshjem, hvor alle spillede på et instrument. Men det afgørende skete som 8-årig, da jeg kom i FDF K. 25 i Brønshøj, hvor man havde et stort orkester. FDF var dengang i 1950-erne og 1960-erne udklækningssted for mange orkestermusikere, amatører som professionelle. Der rådede et fællesskab, et avlssystem om du vil, der fik uddannede musikere som fx John Søderberg fra Det kgl. Kapel til at yde en indsats, som en tilbagebetaling for det han havde lært i FDF.

S: Fik du undervisning andre steder?

U: Jeg hørte, at man i England havde en levende og musikalsk meget kvalificeret Brass Band-bevægelse. Dér måtte jeg over. Jeg fik et legat til konservatoriet i London, der gav mig mulighed for at lære cornet og trompet hos nogle af de bedste lærere. Det var især den legendariske trompetist Maurice Murphy. Han havde samtidig kontakten til Salvation Army. Her så jeg deres måde at finde frem til egnede talentfulde 8-12 årige ofte forældreløse børn. En stærk oplevelse, der forplantede sig i mig og blev en ledetråd for mit musiske liv.

S: Orkestrene du har startet tyder på stor indsigt og viden i at kunne nå børn og unge pædagogisk ?

U: Jo tak. Jeg var nødt til at blive skolelærer. Musiker var ikke nok. I skolen kunne jeg afprøve og udvikle ideer til at inspirere og finde frem til børns musikalske evner.

S: Jeg har noteret mig, at du har startet orkestre herhjemme i Rødovre 1966-70, Ålborg 1971-76, Ishøj 1976-80, Hvidovre 85-94, Tårnby 1995-97, på Færøerne 2002-06 og på Sct. Joseph skolen i København 2006-11.Yderligere er det lykkedes for dig i Sverige og Skotland. Ærlig talt der bør stå orkestermager på dit visitkort.. At kunne starte så mange orkestre op fra bunden kræver vel ikke kun energi og talent, men også en metode?

U: Jo, det hjælper at være en ildsjæl, men det er rigtigt, at jeg sammen med en kollega udviklede en metode i 1970-72 på Århus Universitet. Det blev til den musiktest-metode, jeg med opdateringer benytter den dag i dag bestående af spørgsmål i tonehøjde, melodi, akkord og rytme. Introduktion, test og afrunding tilpasset en almindelig skoletime, fordi det både afdramatiserer og er mest effektivt at teste en hel skoleklasse ad gangen.

S: Hvordan er det lykkedes dig at være så mange steder ?

U: Helt naturligt. Som for en fodboldtræner. Lykkes det et sted, ønsker man også at få et større skoleorkester et andet sted. Det måske mest usædvanlige skift var i Aalborg 1975, hvor jeg spillede med mit store 3 år gamle skoleorkester til KL's landsmøde, hvor Ishøjs borgmester kom og tilbød mig en god stilling, hvis jeg ville flytte til hans kommune og lave et tilsvarende orkester. Det var lidt af et eventyr, der så har været nogle stykker af siden.

S: Din musiktest har da virkelig været med til at gøre en forskel. Hvorfor hører man ikke om flere musikskoler, der benytter den?

U: Jeg har skam benyttet testen i en hel del musikskoler gennem årene. Men jeg har samtidig holdt den tæt ind til kroppen, fordi jeg ikke ønskede at få misbrugt testen som alene et instrument til at skaffe nye betalende elever. Det er jo ikke blot en test. Den udgør en del af en metode. Og som sådan har den sin funktion og store virkning. Samtidig har jeg opfattet den som en del af min pension. Derfor overvejer jeg også at udgive musiktestmetoden til brug for alle. Men der skal følge en oplæring eller uddannelse med. Det vil virkelig kunne gøre en forskel. Interessen for orkesterinstrumenterne vil hurtigt vokse i større omfang. At det tilmed er en langt billigere form vil nok ikke være uden betydning i disse tider.

S: Hele dit system incl. behandling af testmaterialet, en god finansiering og fordelagtige indkøb af instrumenter m.m. er omtalt i din succesrige bog 'Orkesterskolen'. Men hvad gør du, når den første gratismåned er overstået, og du har fundet frem til hvilke instrumenter de enkelte elever skal spille på. Jeg forstår, at alle elever deltager i sammenspil helt fra starten?!

U: Ja, det sociale netværk er afgørende for succes. Skolens leder, pedellen, lærere og engagerede forældre skal samarbejde i dagligdagen. De enkelte instrumentallærere, der tilknyttes efterhånden som orkestret udvikles og udvides, skal være fagligt dygtige musikere, der er specialister på deres instrumenter samt har en umiddelbar pædagogisk forståelse og indlevelse. Grundelementet er det faste sammenspil hver uge, hvori også indgår gruppeundervisning. Fællesskab giver tryghed og fælles forståelse. Et samarbejde med syngende, dansende og optrædende elever fra de større klasser kan blive til en selvkomponeret musical på den enkelte skole allerede fra orkestrets første leveår. Det er motiverende og udviklende for hele skolens arbejde. Inklusion har altid indgået som en helt naturlig del i et skoleorkesterarbejde. De musisk engagerede skoledere, jeg har mødt gennem årene, har klart haft de bedste skoler.

S: Har du startet alle typer orkestre?

U: Testsystemet er blevet benyttet til alle former for orkestre – også strygeorkestre. Men mit speciale er primært blæseorkestre, dvs. Brass Bands og harmoniorkestre. I de første 3 mdr. anvender jeg tre instrumenter: Klarinet, cornet og basun. Allerede indenfor et par år får man i tilgift et Big Band af de mest ivrige og talentfulde elever. Det er vigtigt, at der sker hurtige fremskridt for at holde de kommunale tilskud vedlige .... populært siger jeg gerne "indenfor en valgperiode".

S: I filmen "Et orkesterprojekt" kalder dirigenten Michael Schønwandt din metode for indlysende. Alligevel kaldes du for kontroversiel i din metode til opbygning af orkestre. Handler det om profeten og hjemlandet?

U: Vi glemmer lige den med profeten. Diskussionen skyldes, at man herhjemme fra musikpædagogisk side mener, at børn frit skal vælge, hvad de har lyst til. Min metode viser, hvad børnene egner sig til frem for, hvad de umiddelbart har lyst til. Musiktesten er udgangspunktet, og herefter er det enkelte barns anatomi (generel størrelse samt tænder, kæbe, læbe m.m.) afgørende. Ud fra dette er det ikke vanskeligt at vælge instrumentet. Grundreglen er, at det, som børn er bedst til, bliver de også gladest for. Eleverne oplever hurtigt resultater på instrumenterne sammen med kammeraterne. Med musiktestsystemet kan man styre elevtilgang og instrumentfordelingen til det enkelte orkester og selvsagt også til musikskolerne. Det har man hidtil af ovennævnte årsager ikke været så interesseret i. Men da systemet også er en bedre økonomisk løsning, tror jeg tiden er inde til en mere udbredt accept.

S: Når prøvearbejdet så kører hver uge – og lykkes! Så står du vel og dirigeret som en anden Bernstein eller Herbert von Karajan?

U: Nej, det ville ikke give nogen mening. I starten må gives køb på kunstens alter. Som instruktør for børn og unge skal der være en sikker struktur med prøveforløb som aldrig aflyses, og der vises præcis og tydelig direktion hvad angår igangsætning, indsats, dynamik osv. Lærernes fornemste opgave er at få skabt gensidig tillid og respekt. Det er selve grundlaget for det videre forløb.

S: Men er det muligt som med voksenorkestre at give besked - igangsætte via direktion - og få det til at virke?

U: Ja afgjort. Tolerance skal der selvfølgelig være. Og sværhedsgraden passende til det pågældende niveau. Men det er vigtigt at de enkelte stemmer øves med instrumentallærerne. En god ide er, at instrumental-lærerne deltager i det ugentlige orkestersammenspil, hvor de fungerer som medspillende gruppeinstruktører i prøveforløbet.

S: Hvad er dit råd dirigentmæssigt til andre, der skal til at dirigere/instruere børne- og ungdomsorkestre?

U: Et endegyldigt råd findes ikke. Nogen egner sig umiddelbart – andre vil kunne lære det. Jeg tror, der vil komme en uddannelse af denne art på seminarierne og konservatorierne efterhånden som det musiske behov går op for både politikere og skoleledere. Orkestermusikken på skolerne medfører en udvikling og almendannelse, vi vil kunne have stort udbytte af. Egentlig behøver vi blot at kigge på de omkringliggende lande Norge, Sverige og Tyskland. Får vi en heldagsskole herhjemme vil både kor- og orkestermusikken kunne integreres som en naturlig og værdifuld del af skoledagen. Helt som idrætten ville blive en mulighed for alle børn.

S: Kan man dirigere børne- og ungdomsorkestre uden samtidigt at skulle være en god arrangør?

U: Det er selvfølgelig bedst selv at kunne arrangere, men der findes mange gode 3- og 4-stemmige arrangementer til formålet.

S: Er alle dine orkestre startet i grundskolen og musikskolen?

U: Ja naturligvis, det er der fødekæden skabes. Der har også været eksempler på tværgående samarbejder med indvandrerbørn og unge i en kommune, og selv om sproget måske er en lille hindring, så er musikkens universelle sprog det, der overvinder alt. Kommunalt set var det et integrationsprojekt, men i de unges verden var det en oplevelse af multikulturelt sammenspil og livsglæde.

S: Det er en kendt erfaring, at når børn spiller violin eller synger i børnekor, lyder det ofte noget falsk. Det bliver velment og venligt kaldt "sødt". Har dine orkestre også haft masser af "søde" børnemusikanter?

U: Jeg forstår dit finurlige spørgsmål. Musiktesten sikrer at børn, der tilbydes orkesterspil er i stand til at lytte, og kan man lytte, er man parat til at kunne intonere og spille rent. Derfor oplevede jeg i 1988 med et skoleorkester, der kun var 2½ år gammelt, at vinde det nordiske mesterskab for skoleorkestre, primært fordi vi spillede rent.

S: Vil det sige, at du kan stille "voksenkrav" til børnemusikere - intonér lidt op eller ned på den tone, brug 1. og 3. ventil i stedet for osv.

U: Ja, de kan jo høre, at det hjælper. De kan huske instruktionerne, som de lærer at notere i modsætning til mange voksne, der dårligt tør skrive i noderne.. eller måske bare mangler en blyant.

S: Dirigenter for voksenorkestre har selvfølgelig statistisk musikere i orkestrene med høreproblemer, psykiske udfordringer m.m., men de voksne ved, at de kan gå til læge, få støtte, og ordne meget med baggrund i sund fornuft. Hvad med børn?

U: Det er en god vinkel at få med. Mange børn er via musiktesten blevet sendt til ørelæge, og det har hjulpet disse børn til et bedre liv. Gennem de sidste 15 år er jeg blevet meget engageret i arbejdet med diagnosebørn, dvs. autistiske børn med diagnoser som fx ADHD el. Aspergers. Her har jeg fundet guldet – nogle af de mest musikalske børn jeg har mødt gennem tiden. En del af dem med absolut gehør. Synd at musikskolerne ikke prioriterer dette område højere.

S: Hvordan får du børn og unge til at vise så stor glæde og optimal deltagelse i dine skoleorkestre i et liv med playstations og TV-programmer som X-Factor, der populariserer unge, der selvom de blot kan synge nogle få toner og hoppe lidt kan blive berømte på en aften?

U: Det minder lidt om Kejserens nye klæder. Musikalske børn og unge opfatter kvalitet helt umiddelbart - de er ikke sådan at narre. Desværre får disse børn ikke mange chancer i Folkeskolen, hvor musikken nu er prioriteret historisk lavt. Vi har på skoleområdet gradvist gennem de sidste 40 år lovgivet os til at blive et U-land på dette område sammenlignet med det meste af Europa. Jeg får lyst til at sige, at verdens første musiklov blev vedtaget i Danmark i 1976. Intentionerne var klare: Flere skulle have mulighed for at spille og synge. Det var musikskolernes årti. En masse sammenspilsgrupper.. ofte kaldet "pigtrådsgrupper" i Beatles-epokens kølvand.

Men her skilles vandene. Orkestrene blev ladt i stikken. Det var egentlig musikskolernes fornemste opgave at sørge for tilgangen til de mange symfoni- og harmoniorkestre, Brass Bands og Big Bands.

S: Du er ikke begejstret for musikskolerne i dag?

U: Det ville være nemt, men også på en billig baggrund at nedgøre musikskolerne. De gør et stort og værdifuldt arbejde. Bare synd at så få benytter dem. Det er under 1 % af elevmængden i Danmark. Det kan man politisk ikke blive ved at støtte i større omfang. Det ligner en pyramide, hvor størsteparten af de nederste 4/5 er forsvundet. Jeg oplever at musikskolen primært beskæftiger sig med babyrytmik og forskolebørn, derefter de større elevers talentudvikling og MGK - musikalsk grundkursus -  der i al for stort omfang er blevet til konservatorieforberedende undervisning, i stedet for en skøn hobby på højere niveau til gavn for amatørkorene og orkestrene. De 7-13 årige børn er tidspunktet, hvor fødekæden til orkesterinstrumenterne skabes. Derfor er min pointe, at skolebørns interesse skal skabes og udvikles der hvor børnene naturligt findes – i landets grundskoler.

S: Musikskolerne er sikkert ikke helt uenige med dig. Det vil jo også gavne dem. Spørgsmålet er vel hvordan det skal lade sig gøre?

U: Musikken skal tilbage i skolernes dagligdag. I 70'erne begyndte man at overføre midlerne fra den frivillige musikundervisning i folkeskolen kaldet §3 stk.3 til de fremstormende musikskoler. Jeg var selv musikskoleleder dengang og syntes, det var en sejr for fagligheden og mulighederne. Men jeg tog grundigt fejl. Det gjorde det frygteligt svært for skolerne at lave egentligt kvalificeret musik- og orkesterarbejde.

S: Lad mig høre dit bud på hvordan man kan gøre orkesterinstrumenterne mere populære – og dermed få tilgang til de hensygnende amatørorkestre – symfoni, harmoni, Brass Bands og Big Bands?

U: Midlet hedder skoleorkestre, begyndende med børn i 1. og 2. klasse. Alle skoler med et elevgrundlag på min. 450 elever kan rumme et orkester med 50-100 børnemusikere. Og lærerne findes. I stedet for uddannelse til arbejdsløshed er her en fantastisk mulighed for de mange konservatorieuddannede musikere og musikpædagoger. Alle vil trives bedre ved at kunne udøve musik i hverdagen. Enhver skole vil helt enkelt fungere bedre.

S: Det lyder jo skønt og enkelt. Hvorfor så ikke bare gå i gang?

U: Et afgørende problem skal løses først. Lønforskellen mellem folkeskole- og musikskole må udjævnes. Musikernes organisationer må vise forhandlingsevne og finde en fælles lønningsaftale med Folkeskolen. Det er en fejlopfattelse, at aflønningens størrelse er afgørende for musikundervisningens kvalitet.

S: Kan større orkestre ikke opstå som en følge af mindre sammenspilsgrupper?

U: Nej, det er lige omvendt. Mindre grupper og bands opstår af sig selv, hvor der findes større orkestre. Vi kan ikke undvære stryge- og blæseinstrumenterne, hvis vi ønsker at bevare den klassiske musikkultur, vi har i dag og som er opstået gennem mere end 500 år. Det er lige netop musikskolernes store dilemma. Der er lange ventelister til keyboard, guitar og trommesæt. Meget forståeligt ud fra mediernes temmelig ensidige vægtning af popsjangren. Her er endnu en god begrundelse for at anvende musiktestmetoden, der giver mulighed for at skabe interesse og tilgang til alle typer instrumenter.

S: Tror du virkelig at hele vores musikkultur er ved at ændre sig ?

U: Noget tyder på det. Ser vi på musikhistorien, har den bevæget sig i bølger. I Danmark og visse dele af den vestlige verden kunne det se ud til vi er nået et træthedsniveau for den klassiske musik, der gør at hovedparten af unge indtil 40 års alderen kigger andre veje eller stort set ikke beskæftiger sig med musikkens indhold, men alene med dens effekter. Det giver dem mening med det liv, de har i dag. Vi er godt i gang med at afvikle den symfoniske musik og en stor del af jazzen. Børnenes musiske intellekt sættes ikke på nogen egentlig prøve, så de når aldrig at opleve og forstå den store musik. Jeg mener, at almendannelsen på kultur- og især musikområdet kulminerede i 80'erne, hvorefter den stagnerede. Den store middelgruppe blev hægtet af og kun en mindre elite er tilbage.

S: Hvem har skylden for den ud- eller nærmere afvikling ?

U: Nogen siger vi har de politikere, vi fortjener. Det samme med musik. Vi må gribe i os selv. Hvor mange musikudøvere i det hele taget er politisk organiserede? Helt som min gamle klassisk klaveruddannede far indpodede mig: Hold dig fra politik – det er et stort falskneri. Folketingspolitikerne... Hvor mange af dem spiller musik, klassisk el. jazz? Hvis de på deres egen krop aldrig har oplevet, hvad det betyder for et menneske at synge i kor el. spille musik i et større orkester. Hvordan skal de så kunne lovgive på dette område? En ny skolereform er på vej. Hvor meget musik mon der kommer med i den?

S: Mener du at musikeres manglende politiske interesse har noget med musikinteressen at gøre?

U: Ja afgjort. Især amatørmusikken med hele fødekæden. De professionelle musikeres fagforening har rigeligt at gøre med en til stadighed nedadgående kurve for hele musikerbeskæftigelsen. Skolen giver en ringe musikalsk opdragelse, og dermed et lige så ensidigt kulturelt samfund. Det er for længe siden dokumenteret, at dette at beskæftige sig med musik fremmer indlæring og social tilpasning, så der er gode sidegevinster ved at danne orkestre.

S: Men kan såkaldt svage elever ikke føle sig tryggere i små sammenhænge.

U: Ikke nødvendigvis, men alt skal selvfølgelig ses nuanceret. Mine erfaringer med musikterapi og behandling af psykisk syge med skizofreni overbeviste mig om disse personers ofte forbløffende høreevner, og at sammenspil stabiliserer dem. Ingen tvinges til dette. Er man et stille gemyt, eller måske en HSP (High Sensitive Person), som undersøgelser viser, at rigtig mange mennesker er i større eller mindre grad, er tegning, maling, keramik etc. måske den kreative vej, de skal gå. Derfor ligger der også gode perspektiver i, at mange musikskoler bliver til kulturskoler med flere tilbud. Men bredden, den store gruppe, der virkelig betyder noget; den har vi tabt.

S: Du har det meste af dit liv arbejdet i folkeskolen og musikskolen, ind imellem har du haft orkesterjobs. Har du haft kontakt til verdenen udenfor?

U: Jo det mener jeg. Gennem 28 år udlevede jeg min drøm som indehaver af kursusstedet "Musikpension Samklang". Drømmen var at skabe en højskole for musikfolket, kor og orkestre. Det var et knokkelarbejde, men lykkedes trods alt så godt, at jeg samtidig kunne have mine børne- og ungdomsorkestre og selv spille i alle mulige andre sammenhænge - symfoniorkestre, kammermusik, Big Bands etc. Men det ærgrer mig, at der er så lidt samarbejde mellem alle de musikaktører, der findes. Det må ændres så alle kan få et udbytte, ikke mindst samfundet som helhed. Grundskoler, musikskoler, gymnasier, amatørmusiklivet og de professionelle orkestre. Der er behov for samarbejde.

S: Det vil stille store krav til instruktører og dirigenter?

U: Ja og det er godt. Men mange dirigenter har så bred en uddannelse, og er vant til at springe mellem orkestertyperne fra genre til genre, at det ikke bør være noget større problem.

S: Men vi mangler vel både dirigenter og instruktører?

U: Nej, der uddannes mange gode dirigenter og instruktører. Det er orkestre vi mangler. Gennem de sidste 40 år er antallet af orkestre mere end halveret på landsplan. Den afvikling kunne ændres med nye skoleorkestres hjælp. Det ville give god mening på den måde at få de mange veluddannede arbejdsløse musikere ind i skolerne som musiklærere og instruktører.

S: Hvordan ser du på hele musikudviklingen herhjemme?

U: Vi har en udpræget fødekædemangel. Den skal afhjælpes, hvis vi ønsker at orkestermusikken skal overleve i den form vi kender i dag. Hovedparten af amatørorkestrene har en gennemsnitsalder på over 60. Orkestrene er simpelthen ved at dø ud. Da det hovedsageligt er samme gruppe, der fylder koncertsalene ser det heller ikke lovende ud for den professionelle klassiske musik. Nedlæggelse af symfoniorkestre er på politikernes dagsorden. Dermed nærmer vi os et lavere konservatoriebehov.

S: Behøver man have en lærer pr. instrument? Det er jo en enorm logistisk opgave.

U: Slagtøjslærerne har vist vejen, de er multilærere. De underviser i alle instrumenter. På begynderundervisnings-niveau kunne vejen frem være én strygerlærer fælles for violin, bratsch, cello, en træblæserlærer til obo, klarinet, saxofon og fagot, en messinglærer til trompet, valdhorn, trombone, tuba. Det ville få nogle andre lærer- og ildsjælstyper frem, som kunne have halv- eller heltidsstillinger i stedet for den udbredte daglejervirksomhed.

S: Er det en mere attraktiv musikundervisning musikskolerne skal tilbyde?

U: Den er attraktiv nok, når vi ser på den klassiske del. Jazzen oplever jeg som en stor mangelvare, hvis den overhovedet findes på den enkelte musikskole. Og prisen for undervisningen er for høj. Det er de mere velstillede hjem, der kan sende børnene til musikalske aktiviteter. Og hvor ser du de fysisk el. psykisk handicappede? Familiernes evne til betaling belaster mulighederne for disse familiers børn. Nogle ser en frelsende engel i El Sistema-projektet i Venezuela, Fundación Musical Simón Bolívar, hvor 70-90 % kommer fra dårlige kår - hjemløse, forældreløse, kriminelle unge. Disse tilbydes kompetent musikundervisning, som får dem på ret køl igen. Det er en statslig institution, som overvåger 125 ungdomsorkestre med 31 symfoniorkestre og med omkring 350.000 unge musikere. Og det i et land med kun 25 millioner indbyggere. Det er et socialt musikprojekt startet i en socialistisk stat i 1975. Det har gjort underværker i Venezuela. Men Danmark har fx ingen gadebørn. Og vi bliver nok heller ingen socialistisk stat. Så jeg tror ikke systemet kan fungere i vores land.

S: Hvad er din holdning til diskussionen om musikalsk fødekæde?

U: Multilærere - som nævnt før - på begynderniveau, specialiserede instrumentallærere på højere niveauer, orkesterledere som "klasselærer" for orkesterafdelingen, alle i stort set heldtidsstillinger, og et orkester og kor som samlende faktor for skolen og musikskolen. Orkestrene fordrer helt naturligt en god og effektiv instrumentalundervisning, hvor meget kan foregå i grupper.

S: Har du en vision for musiklivet i Danmark?

U: Ja, jeg drømmer om, at hver skole på min. 450 elever får sit eget orkester og kor, og at der uddannes orkester- og musikvejledere til at hjælpe og vejlede børn, lærere, skoleledere, skolebestyrelser, forældre og lokalpolitikere. Skolereformsmæssigt burde det være en forpligtigelse at lære alle børn at synge og spille. Det er en forbrydelse at lade være. En musikskolereform er nødvendig, hvis musikskolerne skal overleve. . Og så må vi have Grade-systemet indført, så det er nemt at finde sit og orkestrets niveau. Det ville gøre det muligt at danne orkestre ud fra at lige børn leger bedst. Alt for mange danske halvprofessionelle og amatørorkestermusikere har ikke mulighed for at deltage i internationale orkestre og kurser, fordi de ikke kan niveau-indplaceres.

Fodbolden har for længst vist vejen.

S: Det var en ordentlig udladning du fik sendt af sted!

U: Næh, egentlig ikke så meget. Kig på Norge - de har masser af orkestre. Vores talentmasse skal plejes på et tidligere tidspunkt. Et musisk samarbejde mellem billedkunstnere, artister, gøglere og nycirkus vil inspirere. Lavede man cost-benefit på dette, ville vi få et samfund, der fik mere ud af sine kulturelle investeringer. Mange skoler bruger store ressourcer på specialundervisning! Lige nu er det forløsende ord inklusion, der er sagen. Her ville et skoleorkester gøre stor gavn. Der findes mange især udenlandske undersøgelser, der underbygger orkestermusikkens betydning for alle aldersgrupper. Høresansen er den første et foster erhverver. Gennem 7 måneders mørke forholder barnet sig udelukkende til lyde. Så kommer det ud og bliver lydmæssigt voldført. Tænk på de ofte mange stolte fædre ved rockfestivalerne med deres skrigende babyer på skuldrene. Lyden er enorm .... de små hænder forsøger at skærme ørene.. Her grund-ødelægges mere end det er muligt at genoprette.
S: Hvis der findes nok af positive skoleledere og positive forældre, så er det vel bare at komme i gang ?

U: Så nemt er det ikke. Der skal et grundigt forarbejde til med et økonomisk grundlag. Der er ofte skoler, som kontakter mig ud fra min hjemmeside og meddeler begejstret: Nu har vi skaffet 50.000,- kr. - kommer du så og hjælper os med at starte et orkester? Ja, når I har et 0 mere på beløbet, så ring igen.

S: Undersøger du forholdene grundigt før du starter et nyt sted ?

U: Det er jeg nødt til. Alt andet ville være naivt. Har kommunen en egentlig kulturpolitik? Er der kompetente ildsjæle blandt skolelederne? Findes der en oplagt orkesterleder, der kan matche opgaven? En lærer eller en musiker med kompetence i at opbygge og vedligeholde projekter. Forældrene er en kolossal ofte ubenyttet ressource som et skoleorkester kan overleve på.

S: De mange skoleorkestre har behov for mange instrumenter. Selv om Statens Instrumentbank er nedlagt, findes der vel stadig mange indkøbte instrumenter.

U: Jo, Statens Instrumentbank indkøbte for flere hundrede millioner kr. instrumenter gennem mere end 25 år. Der burde være rigeligt med instrumenter til rigtig mange skoleorkestre. Men her taler vi om noget af en skandale. Den nye regering i 2001 nedlagde kontoret, der skulle holde regnskab med de mange instrumenter. En stor del bad man musikskolerne passe på, hvilket ikke har gjort det nemmere for nye skoleorkestre eller amatørorkestrene at låne dem. Hvor alle de andre blev af vides ikke rigtigt. Her vasker alle hænder – ingen skal have fingrene i den sag.

S: Men hvor kan børn og unge fortsætte deres orkesterspil, når de bliver teenagere?

U: FDF og nu fodbolden har vist vejen. Man danner overbygningsorkestre – ungdomsorkestre kaldet. Det er virkelig sagen at komme med i dem. Niveauet og kravene stiger, fællesskabet udbygges og koncertrejser bliver en selvfølge. Det er gode fælles erhvervede oplevelser der skaber velfungerende unge voksne.

S: Og din kontroversielle musiktest - nu da du er ved at trappe arbejdet lidt ned - hvem står for den fremover?

U: Jeg er i gang med at finde en måde at udgive testen på. Man kan sige "give den fri", men ikke uden en vis form for indlæring eller kurser i testsystemet ellers frygter jeg et misbrug.

S: Du er begyndt at spille bluegrass banjo?

U: Rolig nu, det er en investering i alderdommen, hvis jeg en dag ikke kan blæse mere. Musik vil jeg ikke undvære – det er min livsmedicin.

S: Det kan vel ikke skjules, at du har haft noget modstand gennem årene ?

U: Jo bestemt. Mest af politisk art, fordi meget få kommunalpolitikerne forstår, hvor effektiv musiktestmetoden er. Det gik simpelthen så meget hurtigere end de havde forestillet sig, når de bevilligede det økonomiske grundlag. De baserede deres tilsagn enten fordi de ikke regnede med det kunne lykkes el. fordi, de regnede med højst et 50-mands orkester opbygget gennem 5-10 år. Når det så viser sig at der kommer over 100 orkesterelever indenfor det første år, så er den jo gal og de føler sig tvunget til at trække tilsagnet tilbage, fordi det politiske bagland ikke er sikret. Da er det bare for sent. Børnene lykkes og forældrene er begejstrede. Reaktionen har været vidt forskellig. Alle steder har man været begejstrede. Men i Hvidovre og navnlig Tårnby kostede det nogle politiske hoveder.

S: Og hvordan med musikpædagogerne?

U: De bryder sig ikke om kritik, i al fald ikke deres fagforening. En af mine nære kolleger i musikskoleverdenen skrev en dag poetisk til mig efter et kritisk indlæg i et fagblad: "Du pisser jo i egen rede – du ved da at vi alene vide". Faktisk har jeg i flere omgange følt mig som Den fremmede Mand i visen om "Minigolfbanen på Fladbølle strand", hvor den stedlige mester viste, at hul nr. 18 fordrede tre slag. En dag kom den fremmede mand og brugte bare et susende slag. Uha, det kunne ikke accepteres. Visen slår over i mol, der fortæller, at den fremmede mand nu ser til fra sidelinien. Janteloven længe leve.

S: Tak for dine erfaringer og begejstrede "opsang".

U: Selv tak, det har været en fornøjelse. Det er vigtigt, at instruktørerne fortsætter med arbejdet overalt med børn og unge, og viser deres glæde ved musikken, og fortæller undervejs, hvad det har givet dem i livet. Så får børnene en kulturel støttepille resten af deres liv.

2016

www.Orkesterskolen.dk

DO mener

DO mener
- at alle typer orkestre behøver
  de bedst mulige dirigenter
- at dirigenter skal værdsættes
  maksimalt både økonomisk og
  politisk som vigtige instruk-
  tører, udviklere, coaches i
  musiklivet
- at musikskolen, amatør-
  musiklivet, folkeskolen og
  dirigenterne - som et
  musikalsk firkløver - skal
  udmønte det musikalske
  økosystem som et fælles
  ansvar
- at hver skole, gymnasium
  og universitet bør have et
  skoleorkester/-kor, der inte-
  grerer hele skolens virke

 
blivmedlem3
pauke

DO kort

Danske Orkesterdirigenter
- er en landsforening for
  orkesterdirigenter

- afholder mange typer
  dirigentkurser
- udbyder uddannelse, efter-
  uddannelse, videreuddannelse

- arbejder for en højnelse
  af den kunstneriske
kvalitet i
  amatørmusikken

- informerer om kunstneriske
  og faglige temaer

DO slogan

Danske Orkesterdirigenter
- gode dirigenter for fremtidens
  orkestre

DO er

Danske Orkesterdirigenter
     
Dirigent Institutttet    
Netværk          Kurser
    Uddannelse    Hjemmeside
Efteruddannelse 
             Videreuddannelse
     Viden     Dirigentbank
 Nyheder         Samarbejde
                   Videncenter for direktion       
Medlemservice      Blog
     Koncertkalender
          Nordisk Videndeling
     
spilleGLÆDE            

udvikling for fremtiden   

Besøg DO på Facebook


QR DO
valdhorn



Bestyrelses login