En dejlig sommerdag med en skyfri himmel over Bornholm, debatterede et panel bestående af bl.a. Marianne Granvig og Michael Christensen, som repræsentanter for amatørudøverne i AKKS, Lars Salling og Nils M. Jensen fra de frivillige formidlere, arrangører og organisatorer i DFKS, samt politikerne Jane Jegind (V), Merete Scheelsbeck (C), Søren Søndergaard (ENH) og Carl Christian Ebbesen (DF) vilkårene for den frivillige kultur og amatørkulturen i Danmark på Folkemødet på Bornholm.
Debatten afslørede, at der er masser af gode eksempler på initiativer indenfor amatørkulturen og den kulturelle frivillighed i de forskellige kommuner rundt om i landet, men også at erfaringsudvekslingen mellem kommunerne er præget af tilfældighed, og af at der mangler en koordination af de mange kulturelle initiativer. Måske derfor mange gerne så, at området samlede sig mere. Og fx derfor arbejder man i København med tanken om, at lave et ”festivalernes hus” for at gøre det nemmere at koordinere mellem alle de mange festivaler.

Generelt kan man sige, at hvor amatørudøverne oplevede besværligt bureaukrati, manglende geografisk spredning af initiativerne og lav politisk interesse for området, var andre mere bekymrede for, at hele snakken om civilsamfundets vigtighed blot er en spareøvelse, og at ingen ser det store usynlige frivillige arbejde i fx bestyrelser og omkring at arrangere koncerter og arrangementer for de professionelle.
En opfordring lød at fjerne bureaukratiet, minimere regler og ansøgninger, og gøre samarbejde mellem folkeskole og musikskoler og alt der har med børn at gøre lettest muligt. Søndergaard nævnte at de nu nedlagte amtsmusikudvalg mangler til at hjælpe med koordinering. Jegind mente, at her måtte kulturkommuner træde til med hjælp til koordinering. Hun ville også arbejde for at KL-Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg kommer til at udvikle sit arbejde. Ebbesen nævnte kommunens fælles indgang (kontor) vedr. kulturprojekter. Scheelsbeck nævnte, at ikke alle frivillige har lyst til at være kasserer i en forening. Vi skal yde hjælp til de frivillige. Ebbesen, vi skal være villige til at vise hinandens resultater og evt. mødes jævnligt og udveksle erfaringer.
Politikerne efterlyste mere samskabelse mellem fagprofessionelle og frivillige, idet merværdien opstår, når det frivillige giver mening både for personen og organisationen og lige præcis dette samarbejde har succes, mens amatørerne mente koordineringen kunne løses ved at sammentænke midlerne til fx de landsdækkende projektorganisationer på amatørområder, der så kan hjælpe med at realisere de lokale initiativer og sprede det glade budskab. Salling og Jensen mindede om, at museerne faktisk er folkelige, og skabt af ildsjæle med tusinder af medlemmer i museumsforeningerne, og at de løser en stor formidlingsopgave. Og at teaterforeninger drives af mange frivillige. De frivillige er DNA-et i det kulturelle arbejde. Som Søndergaard sagde – kultur har værdi i sig selv og ikke altid skal være del af et talentshow.
Debatten var arrangeret af:
AKKS – Amatørernes Kunst og Kultur Samråd www.akks.dk og
DFKS – Det Frivillige Kulturelle Samråd www.dfks.dk
Tekst: Susan Fazakerley og Steen Finsen
Foto: Susan Fazakerley og Jan Olsen
Kilde: www.akks.dk
28.7.2017