FORANDRING I FORENING er titlen på en ny bog med undertitlen: Når din forening skaber værdi i kommunen. Bogen er meget praktisk orienteret og let læselig. Der er mange eksempler og forslag, som gør det lettere at komme i gang. Og hvad går det så ud på?

 FORANDRING I FORENING er titlen på en ny bog med undertitlen: Når din forening skaber værdi i kommunen. Bogen er meget praktisk orienteret og let læselig. Der er mange eksempler og forslag, som gør det lettere at komme i gang. Og hvad går det så ud på?

Bogen henvender sig til den dybt engagerede ildsjæl i det frivillige foreningsarbejde, som vil skabe værdi for sine medlemmer. Mange foreninger er lukkede om sig selv, men ved at lave samarbejde og partnerskaber med andre foreninger og den lokale kommune, er der flere muligheder for at tjene medlemmerne og lave en win-win-situation med andre. Lidt arbejdsindsats giver større resultater uden at skulle skaffe flere penge! 

Bogen sætter flash på, hvordan man kan gøre sin forening til et særligt aktiv, noget som både forening og kommune kan få udbytte af. Mange kender måske ikke den værdi foreningen har, men bogen giver tips til, hvordan man identificerer foreningens DNA og foreningens frivillighed.

I tidligere kulturminister Marianne Jelveds forord til bogen siger hun bl.a.:

Kommunerne spiller en væsentlig rolle for folkeoplysningen i Danmark. Det er dem, der udstikker den lokale folkeoplysningspolitik og giver den økonomisk støtte til foreningslivet. Men det bør ske i et samarbejde, hvor kommunerne inddrager de frivillige foreninger, så de kan være med til at præge den lokale udvikling.

Bogen er skrevet af Torben Stenstrup og udgivet af Foreningsforlaget.

Du kan få flere oplysninger om bogen her

Tekst af Steen Finsen