
Så blev modtageren af Con Amore Kulturpris 2017 langt om længe afsløret! Dette år er prisen gået til Høje-Taastrup Kommune, som var nomineret sammen Aarhus og Thisted Kommune. Kommunerne indstilles af lokale foreninger og enkeltpersoner. Modtageren af prisen er blevet valgt af en jury bestående af Birgit Overgaard og Bolette Kvist, som udtaler om årets modtager:
”Høje Taastrup kommune har en Kulturpolitik med bred repræsentation, og prioriterer et stort udvalg af tilbud inden for amatørkulturområdet. Gennem tiltag som bl.a. Forenings- Hæders- og Ungelederprisen, sætter de fokus på den ekstraordinære indsats i amatørkultur-foreningerne, og fremmer på den måde lysten til at tage del i amatørkulturlivet for kommunens borgere.”
Læs mere: Høje-Taastrup Kommune modtager Con Amore-prisen 2017