Brass Band-bevægelsen i Danmark har altid stået for høj kvalitet. Det gælder også i andre lande. For mange årtier siden fandt man det derfor oplagt, at lave konkurrencer og samarbejde landene imellem. Det blev til EBBA. EBBA står for European Brass Band Association, og er den europæiske sammenslutning af Brass Band-organisationer. EBBA har 14 lande som medlem, og Danmark er her repræsenteret af AKKS-medlemmet DAO.

EBBA har i 2014 afholdt EM for Brass Bands i Perth, Skotland. Ud over den "almindelige" konkurrence var der dette år både en solistkonkurrence og en helt ny Youth Competition.

Solistkonkurrencen blev vundet af norske Vidar Nordli på trombone, mens henholdsvis Norge og Schweitz tog 1. pladserne i Development og Premier Section af ungdomskonkurrencen. Italien tog 1. pladsen i Challenge section.

Selve hovedkonkurrencen blev vundet af Brass Band Bürgermusik Luzern fra Schweitz. Det er første gang de er kommet til tops, og det var en overraskelse for mange. Concord Brass Band, der repræsenterede Danmark, klarede sig også flot. Deres selvvalgte værk, Journey to the Centre of the Earth, opnåede en 7. plads. Desværre gik det ikke så godt med pligtstykket. Alt i alt blev det til en 10. plads ud af 11 bands.

I år, 2015, ser vi frem til en gentagelse af ungdomskonkurrencen, og endnu en gang krydser vi fingre for vores deltagende orkester i Premier Section, Lyngby Taarbæk Brass Band. I år foregår det i Freiburg, Tyskland, og det er i højere grad EBBA selv der står for hele konkurrencen, da ingen lande bød ind som arrangør.

EBBA har haft en dansker som generalsekretær i en årrække. EBBA’s danske generalsekretær Carsten Hering Nielsen valgte i juni 2014 at fratræde sin stilling. EBBA har valgt at ansætte hollandske Kor Niehof som Carstens efterfølger. Kor kommer fra en baggrund i olieindustrien, men har sideløbende været aktiv i både det hollandske Brass Band-miljø og i EBBA – bl.a. som assisterende contest controller ved de europæiske Brass Band- mesterskaber.

Ja, messingfolket går til makronerne både musikalsk og organisatorisk.

Læs mere:

EBBA

Skrevet af Ulrik Thomsen, formand for DAO