En forældet konstellation? For usexet? Lørdag den 11. april i Odense afholder AKKS et
dialogmøde om ” Ungeinddragelse- og organisering i amatørkulturen” med bl.a. oplæg af Signe Lund Juhler fra Frontløberne. Som inspiration til den dag, bringer vi her en artikel, skrevet af Louise Broch, som sætter ord på den ”unge-frustration”, som mange klassiske amatørorkestre sidder med.
En forældet konstellation? For usexet? Lørdag den 11. april i Odense afholder AKKS et
dialogmøde om ” Ungeinddragelse- og organisering i amatørkulturen” med bl.a. oplæg af Signe Lund Juhler fra Frontløberne. Som inspiration til den dag, bringer vi her en artikel, skrevet af Louise Broch, som sætter ord på den ”unge-frustration”, som mange klassiske amatørorkestre sidder med.
Der var engang i 90’erne, hvor det ikke var gud og hver mand, der ejede en e-mail-adresse. Hvor verden gik langsommere, hvor der var tid. Tid til at være amatør, tid til at fordybe sig i musikken.
Det var en tid, hvor politikerne endnu ikke havde bedt de unge skynde sig med at blive voksne. Hvor unge gav sig tid til at dyrke deres hobby. Hvor de universitetsstuderende stadig havde tid til at reflektere. Hvor konservatoriestuderende gerne spillede i amatørorkestrene for at prøve kræfter med de store værker.
Men pludselig begyndte det at smuldre. Der kom en holdning på konservatoriet om, at eleverne skulle være målrettede og ikke sige ja til alt muligt ved siden af studierne. Nogle elever trodsede forbuddet, andre forsvandt fra ungdomsorkestrene. Lige så stille begyndte det at blive sværere at skaffe musikere til orkestrene, og ofte blev man mødt med: Hvor meget får jeg for det? Konservatoriet havde gjort de studerende til målrettede professionelle, der skulle hjælpe amatørerne; de var ikke længere studerende, der havde gavn af den musikalske virksomhed i ungdomsorkestrene.
Efterhånden begyndte det også at blive svært for amatørorkestrene at skaffe nye medlemmer til orkestrene. Unge på de videregående uddannelser droppede deres musikalske hobby for at kunne færdiggøre studierne på normeret tid. Og de helt unge begyndte at interessere sig for alverdens ting på en og samme tid, så det at fordybe sig i et klassisk instrument i mange år nu lader til at være forbeholdt en lille gruppe af absolut motiverede.
Jeg ved, at de helt unge klassiske musikere findes endnu, men hvor bliver de af, når de bliver voksne? Hvordan sikrer vi, at vi ikke taber dem undervejs i den lange fødekæde fra begynder, øvet og til amatør i ordets oprindelige positive forstand?
Hvordan får vi forynget amatørbegrebet, gjort det smart og tidssvarende, så det kan matche den hurtige verden, vi lever i. Hvordan fastholder vi musikskoleelever, der spiller klassiske instrumenter i et miljø, der både har brug for at være traditionelt og langsomt, men som også skal kunne fungere i en ny tid med internettets hurtige informationsstrøm og fjernsynets løfter om at blive kendis i løbet af ingen tid? DR har gjort nogle fine forsøg, både Spil for Livet, og Maestro har været med til at skabe interesse for den klassiske musik, en forståelse for en genre, som de fleste unge nok føler er outdated og irrelevant.
Jeg er ikke 20 længere, og derfor er jeg ikke helt med på de moderne tider. Så her kommer min opfordring: Kære unge aktive musiker. Jeg ved du findes derude, og dig vil vi gerne i kontakt med. Giv os din viden om ung kommunikation, sociale medier og internettet, hjælp os til fornyelse. Jeg tror, du er nøglen til igen at få den klassiske fødekæde til at fungere, du har den viden om det moderne samfund, som skal til.
Af Louise Broch, DAOS
Foto af Lars Hylleberg
