Hvis man lavede en rangliste over de personer, som har startet flest skoleorkestre op i Danmark, vil navnet Ulf Nordlund uden tvivl være at finde helt i toppen – ca.8 skoleorkestre er det blevet til siden 60'erne.
En drejebog for musikalsk succes
Ulf Nordlunds succes skyldes flere faktorer. Først og fremmest er han en ildsjæl – han har energi og lyst til at være en masse steder, og han bliver tændt på mere, når et projekt har vind i sejlene. Ud over at besidde ildsjælegenet er det også lykkedes ham at sætte opbygningen af skoleorkestre ind i en videnskabelig model.
Hvis man lavede en rangliste over de personer, som har startet flest skoleorkestre op i Danmark, vil navnet Ulf Nordlund uden tvivl være at finde helt i toppen – ca.8 skoleorkestre er det blevet til siden 60'erne. En drejebog for musikalsk succes
Ulf Nordlunds succes skyldes flere faktorer. Først og fremmest er han en ildsjæl – han har energi og lyst til at være en masse steder, og han bliver tændt på mere, når et projekt har vind i sejlene. Ud over at besidde ildsjælegenet er det også lykkedes ham at sætte opbygningen af skoleorkestre ind i en videnskabelig model.
I 70'erne udviklede han en særlig musiktest-metode, rettet mod børn i 2. og 3. klasse, som gør det muligt at identificere særlig musikalsk begavede børn. Testen består af 60 spørgsmål, som berører en række grundlæggende musikalske færdigheder, f.eks. rytmelære og melodigenkendelse. Umiddelbart efter testen, og når talenterne er blevet spottet, tildeles ungerne et instrument, som ganske enkelt matcher deres fysik. Metoden er Ifølge Ulf attraktiv, idet den: "... hurtigt skaber begejstring og resultater i en stor børneflok, som kender hinanden. En måned efter testen er et orkester på 25-30 medlemmet en realitet." Selvfølgelig skal det sociale og praktiske omkring orkestret også være på plads, for at det bliver en succes.
Kontroversiel metode
Selvom testen bliver kaldt både "attraktiv" og "indlysende" af anerkendte folk i musikfaget, møder den også kritik. Man kan diskutere om testen på en uhensigtsmæssig måde forcerer børnenes interesse for musik, uden at høre hvad de egentlig tænker. Til kritikken svarer Ulf: "Grundreglen er, at det som børn er bedst til, bliver de også gladest for, og eleverne oplever hurtigt resultater på instrumenterne sammen med kammeraterne. "Testen viser i højere grad, hvad børnene egner sig til, fremfor hvad de har lyst til. Ulf Nordlund kender til kritikken, men mener ikke hans metode er problematisk.
Talentudvikling i fokus
Ulf Nordlund er selv udklækket i et dansk FDF ungdomsensemble tilbage i 50'erne, og han er ikke i tvivl om, at oplevelserne og erfaringerne fra hans musikalske opvækst har været med til at forme hans musikalske livsbane. Særligt mindes han en situation, mens han studerede i England, som gjorde et stort indtryk: "I Salvation Army i England så jeg deres måde at finde frem til egnede talentfulde 8-12 årige, ofte forældreløse, børn. En stærk oplevelse, der forplantede sig i mig og blev en ledetråd for mit musiske liv. " Det fokus, der var på musik og unge for 40-50 år siden i Danmark, var ifølge Nordlund enestående. Folkeskolerne var langt mere musikalsk orienterede med instrument- og orkestertilbud til eleverne. Effekten var, at de lokale byorkestre havde masser af medlemmer og blandt dem flere unge. I dag har et typisk byorkester en gennemsnitsalder på 60 år, og de mangler kvalificerede musikere på flere stemmer, fordi fødekæden er så godt som gået i stå.
Visionerne for fremtidens folkeskole
Ulf ved godt, hvad han ønsker sig af fremtiden:" Musikken skal tilbage i folkeskolernes dagligdag – skolebørns interesse skal skabes og udvikles, der hvor børnene naturligt findes – i landets grundskoler." Desuden ser han gerne alle skoler med et elevgrundlag over 450 elever opretter et skoleorkester. Disse tiltag vil ifølge Nordlund kunne bidrage positivt til den haltende fødekæde. I øjeblikket arbejder Ulf Nordlund med at klargøre sin musiktest til udgivelse. I tilfælde af, at den nye folkeskolereform åbner op for mere musik på skemaet, så mener Nordlund, at musiktesten vil være et godt værktøj.
Af Ulrik Skat, DK
